Xfactor er tilsyneladende en god forretning for teleselskaberne. Mellem klokken 20 og 23 fredag aften, hvor årets Xfactor blev afgjort steg mobilforbruget nemlig 30 procent, sammenlignet med en almindelig fredag aften. Det viser tal, som TDC har udarbejdet for online magasinet Mobilsiden.dk
- En del af aktiviteten skyldes naturligvis, at danskerne gik op i finalen og ville give deres stemme med, siger Christoph Nørgaard, afdelingschef i TDC Mobil, til magasinet.
Han er ikke overrasket over fremgangen ved finalen, da også semifinalen for en uge siden, gav mærkbare udsving på mobilnettet. I forhold til en almindelig fredag steg aktiviteten her med 15 procent.
Vinderen af X-Factor findes blandt stemmer fra hele befolkningen, og ikke kun de unge. Det dokumenterer en undersøgelse som TNS Gallup har lavet for DR Medieforskning. Hele 49 procent af stemmerne kommer fra personer over 35 år, mens seergruppen under 35 år tegner sig for 51 procent.
Seertallene for X-Factor 2009-finalen er endnu ikke opgjort, men finaleshowet sidste år, trak 2.196.000 seere til afgørelsen, mens hovedshowet fik 2.036.000. Tallene var rekord, og svarede til, at godt 80 procent af alle med fjernsynet tændt i sendetiden, fulgte underholdningsprogrammet.
De præcise tal for, hvor mange sms-stemmer X-Factor fik, ønsker hverken DR eller TDC at oplyse.
Traktor med saltspreder bakker over holdende kvindelig cyklist.
Møblerne kommer på udsalg fra i dag i Vestergade - efter en uge flyttes resten til Tved Grønnevej
Bjørnøboere trodsede vinterkulden og fandt modet til at krydse isen mellem Bjørnø og Faaborg
Branden på PA Savværk i Korinth driller fortsat. Ved 12-tiden var brandfolkene stadig i gang.
To-tre medarbejdere på vejkontoret har brugt al deres tid i halvanden måned på at svare borgere
Anne Baastrup (SF) fortryder, at hun i maj 2008 meddelte, at hun er færdig med Folketinget
Politiet havde travlt med tissende sjællændere, unge kamphaner og jysk spritbilist
Mistede herredømmet på tilkørselsrampe, men slap uskadt fra møde med autoværn