FYN: - De må da finde ud af, at det er en fejltagelse at tvangsindlægge mig.
Sådan tænkte Ditte Petersen, 33 år, i timerne efter, hun for to uger siden en tidlig morgen blev vækket og overmandet af to betjente og en praktiserende læge i sit hjem på Ærø.
Men frihedsberøvelsen kom til at vare knap to uger.
Ifølge Ditte Petersen og hendes patientjournaler mener læger på den lukkede afdeling fra Psykiatricenter Øst, Svendborg, fortsat, at hun er sindsyg.
At hun på grund af sin MCS-lidelse (Multiple Chemical Sensitivity/duft- og kemikalieoverfølsomhed) bruger mange kræfter på at undgå parfumepåvirkninger og andre dufte fra mennesker og det omgivende miljø, anser lægerne for tvangshandlinger, og fordi hun er skizofren paranoid.
Morgen og aften, siden tvangsindlæggelsen, torsdag 24. januar, har læger på psykiatricenter Øst, Svendborg, tilbudt Ditte Petersen antipsykotisk medicin. Medicin, som har en beroligende og antipsykostisk virkning uden at virke helbredende.
- Jeg sagde hver gang nej tak, fordi det, jeg fejler, er MCS, duft- og kemikalieoverfølsomhed. Men det vil de ikke høre tale om. De siger, at jeg bruger maske, fordi jeg er angst og vil gemme mig bag den. Og de første dage på afdelingen måtte jeg heller ikke komme ud i frisk luft, fordi de mente, det var en tvangshandling, fortæller Ditte Petersen.
Hun var fattet, da Fyns Amts Avis mødte hende i går, men også stadig påvirket af begivenhederne, der tog fart torsdag morgen den 24. januar lidt før klokken otte.
- Jeg lå i mit hus og sov, da jeg vågnede ved, at der blev hamret hårdt på døren. Jeg kiggede ud og så en betjent og tænkte: Hvad er der dog sket?
Ditte Petersen lukkede havedøren op.
- Så væltede to betjente i uniform ind og holdt mig fast. De sagde, jeg skulle tvangsindlægges, og det kunne jeg slet ikke forstå. Jeg bad om lov til at komme på toilettet og pakke nogle ting, men så greb de bare fat i mig i hver sin arm.
- Jeg bed den ene i hånden. I journalen står der, at jeg bed ham i fingeren helt ind til benet. Det har jeg nu svært ved at tro. Helt ærligt!? Det næste jeg husker er, at lægen dukkede op og gav mig en sprøjte stesolid.
Ditte Petersen fortæller, at hun blev spændt fast i en Falck-bil.
- På færgen fra Ærøskøbing til Svendborg spurgte jeg om lov til at komme ud af bilen, så jeg kunne få luft. Jeg fortalte om min duft- og kemikalieoverfølsomhed, og falckredderen sørgede for, at jeg kom ud på bildækket og hen i enden, hvor der kommer frisk luft ind.
- Jeg husker den behandling, jeg fik, som om jeg var en stor mand på 150 kilo, der lige havde stukket naboen ned.
Ditte Petersen, der er omkring 165 cm høj og vejer godt 50 kilo, blev indlagt på den lukkede psykiatriske afdeling på sygehuset i Svendborg.
- De første dage fik jeg ikke lov til at komme ud i frisk luft i afdelingens lille lukkede gårdhave, da lægerne mente, at det var en af mine tvangshandlinger, at jeg ønskede frisk luft.
- Jeg fortalte lægerne, at de kunne kontakte min psykolog, som jeg har gået hos, da jeg fik konstateret MCS. Hun har sendt en lægeerklæring til afdelingen og det psykiatriske patientklagenævn. De ved også, at jeg har fået en lægefaglig diagnose på MCS. Desuden har jeg fortalt dem, at jeg, før jeg fik konstateret MCS, gennem en test fik konstateret allergi for blandt andet en lang række fødevarer. Men uanset, hvad jeg har sagt, så har jeg haft oplevelsen af, at de tolker alt, som om jeg er fuldstændig vanvittig, og de har jo også sagt og skrevet, at jeg er psykotisk, siger hun.
Mens Ditte Petersen har været indlagt på den lukkede afdeling, har hun løbende bedt om og fået indsigt i sine patientjournaler. Journaler som Fyns Amts Avis også har fået indsigt i.
Af journalen fremgår det, at den privatpraktiserende læge har henvist til tvangsindlæggelse, fordi hun mener, Ditte Petersen er psykisk syg. Lægen erklærer samtidig, at hun anser Ditte Petersen for sindsyg eller i en tilstand, der kan sidestilles.
- Jeg har ikke ord for det her. Det er uhyggeligt. Jeg har det som om, jeg er med i en dårlig film, siger Ditte Petersen.
I morgen eftermiddag mødes det psykiatriske patientklagenævn på Psykiatricenter Øst, Svendborg, hvor de skal behandle Ditte Petersens klage over hendes frihedsberøvelse fra 24. januar til i går, den 11. februar, hvor hun blev udskrevet.
Selv er hun nu hjemme i sit hus på Ærø. Hendes inderligste ønske er at forlade øen, så snart hun har fundet en egnet bolig på Sjælland, hvor hun er tættere på gode venner.
| 14. 02. 2008 19:28: | Re: Sædvanlig praksis?: Jeg bliver helt dårlig af at læse dette og kan kun sige mig enig med ... Læs mere |
| 14. 02. 2008 17:34: | Sædvanlig praksis?: Desværre er denne sag ikke noget særsyn. Psykiatrien tages glad og ge ... Læs mere |
| 14. 02. 2008 12:37: | Jamen det er da logisk: At man tager en der tillader sig at være fysisk syg og tvangsindlægger ... Læs mere |
| Deltag i debatten | |
Museerne bliver hårdt ramt, når turisterne vender ryggen til Danmark
Efter tre konkurser i familien Skouv er en 18-årig datter nu blevet direktør
Ikke rigtigt at gældende takster for behandlinger gælder, indtil der er aftalt nye, siger regionerne
Se, hvilke digitale modtagere til det nye antenne-signal der er bedst, og find de billigste priser
Med et undervandskamera i hånden åbner en ny verden sig for den nysgerrige fotograf
Af og til er det nødvendigt at tage et par chancer for at få et godt billede i kassen
Møblerne kommer på udsalg fra i dag i Vestergade - efter en uge flyttes resten til Tved Grønnevej
Bjørnøboere trodsede vinterkulden og fandt modet til at krydse isen mellem Bjørnø og Faaborg
Branden på PA Savværk i Korinth driller fortsat. Ved 12-tiden var brandfolkene stadig i gang.
To-tre medarbejdere på vejkontoret har brugt al deres tid i halvanden måned på at svare borgere
Anne Baastrup (SF) fortryder, at hun i maj 2008 meddelte, at hun er færdig med Folketinget